|
|
|
Dette Websted blev sidst opdateret
01. November 2007
Udfra nedenstående, er
jeg ved at skrive på en bog:
Spontane erindringer
Spontane erindringer.
Er stadig ikke rigtig glad for, at jeg i '77 blev "reddet" i et
selvmordsforsøg.
Sige fra = konflikt.
Forholdet til far var et +/-konfliktforhold.
Hænger sammen med lysten til at dræbe ham - sige fra/konflikt.
Da jeg ikke kunne få lov til at sige fra og gennemgå konflikten med ham,
blev konsekvensen, at jeg måtte dræbe ham.
2-3 gange i mit voksenliv, sagde jeg fra eller jeg sagde min mening om
ham. Det blev ham tydeligt rystet over, at jeg kunne finde på. Derefter
blev ham totalt tavs i et par timer, hvorefter han fortrak.
Hans tavshed var i sig selv dræbende.
Fra jeg var ca. 16 år, planlagde jeg ofte et mord. Dette kunne være mit
eget for at straffe mine forældre, men jeg planlagde meget tit mordet på
min far! I '86 havde jeg bestemt mig for at gennemføre min fars mord.
Jeg havde gennemtænkt konsekvenserne; fængsel, indlæggelse på lukket
afd., mm. Jeg sagde dette til min kontaktperson, som i løbet af en dag
fik mig overtalt til ikke at gøre det, men ringe til min far og fortælle
om det. Dette gjorde jeg. Derefter så jeg ham ikke i flere måneder. .
Senere hørte jeg, gennem min storebror at far havde kommenteret
hændelsen med; "Nå ja, men N-P har jo altid været tosset!"
Besøg på afdelingen:
Møde med Svend, Mick og far. Far henvendt til overlægen Svend; "Hvordan
har N-P det?" Svend grinende; "Spørg ham selv - han sidder lige der!"
Han spurgte aldrig.
Pædofil?! Når H-H fik fat i specielle pornoblade, blev far helt
euforisk. Viste tydelig "savlende" interesse sagde ting om foragt og
forargelse, men skulle altid se bladene grundigt igennem. Han kaldte
det; en gennemgang af interessant materiale.
Som barn og ung var min bror og jeg de eneste der ikke måtte komme hos
en legekammerat. Det viste sig at moren var far elskerinde. Det vidste
vi ikke, men vores andre kammerater gjorde. Hvorfor sagde de aldrig
noget? Da jeg fandt ud af det, syntes jeg, at han havde løjet hele sit
liv væk.
Jeg mistede min agtelse og respekt fuldstændigt og fik den aldrig igen.
Men mistede jeg ikke også samtidig min egen agtelse og selvrespekt? Det
tror jeg!
Kort inden forældrenes skilsmisse, skulle vi alle se en pornofilm, der
blev den sidste vi så sammen. Der var ingen fysisk tvang, men vi kunne
ligesom ikke undgå situationen. Da filmen var slut, latterliggjorde mor
os med ordene; Hvem kan nu rejse sig og tænde lyset og så noget med,
ha-ha i er sgu alle ens bla. bla. mænd...
Efter skilsmissen brugte mor mig til aflastning - jeg skulle give hende
medhold i hendes betragtninger af far, hun græd ofte ved min skulder.
Hvor skulle jeg så græde!
Før skilsmissen brugte far mig til aflastning. Jeg skulle også give ham
medhold. Måtte ikke sige noget til nogen. Efter et år på denne måde, som
var dagligt, brød jeg sammen.
Det var i den periode jeg skulle lave svendeprøve.
Da jeg var færdig med denne, ringede jeg til far og bad ham hente mig og
alt mit værktøj. Han kom og talte meget om sig selv, så knapt til min
side og spurgte ikke til svendeprøven. Hans tale gik ud på at mor lå
derhjemme og ville tage livet af sig. Han fortalte i detaljer om
situationen. Jeg var knust, ikke pga. mors trusler - dem havde vi så tit
hørt, men over den manglende interesse for min svendeprøve. I
forbindelse med svendeprøven, blev han skuffet over jeg ingen medalje
havde fået. Men han mente dog at jeg nok kunne blive mester uden. Det
var hans og farmors mening at jeg skulle være tømrermester. Netop denne
dag havde han fortalt mor, at han ville skilles! Fin koordinering og
situationsfornemmelse!
Samme dag mistede jeg interessen for mit fag., men også for mine
forældre. Jeg bestemte mig for, at tage mit eget liv. Nu var tiden inde,
men hvordan!
Når jeg sad bag laden og talte med stjerne og græd, fortalte jeg disse
hvordan jeg ville opstille kamera, som skulle være i forbindelse med det
tov jeg ville hænge mig i. I det øjeblik jeg hang mig ville kameraet
tage et billede og andre sære påfund.
Far tog på H-H's pigers bryster, når han var fuld. En gang tog jeg et
billede og havde en form for bevis. Jeg viste det til H-H. Han blev
fuldstændigt hysterisk og ville slå far ihjel omgående - vi var omkring
14-15 år. Derefter tog jeg aldrig mine kærester med hjem, men var væk
hjemmefra hver dag/aften. Mor blev nervøs og troede alt muligt dårligt
om mig og syntes jeg var i dårligt selskab uden at kende mine venner, så
begyndte jeg at ryge hash. Når jeg var sammen med mine venner og vi røg,
havde jeg det rart, trygt og var accepteret uden at blive kaldt
øgenavne. Det var et par gode år.
Efter mors død kunne far fortælle om måden de bollede på, med
fingerbevægelser og lav stemmeføring - hans kæreste, Ayoe, sad lige inde
i stuen ved siden af! Selv overfor sin kæreste var han falsk.
.
Startside | Mit liv! | At leve med lidelsen EUP Borderline | EUP Borderline eller Complex PTSD | Den lille krappe | Lidt erindringer | Bogen | Buddhisme | Tekster | Galleri | Akvarel og tegning | Træskæreri | Psyko | Foto | Faroe Islands | Grind | Karate | Hirsholmene | KUNST | Illusioner | Sjov og alvor | Sære billeder | Links
|
